Om os

Festspillet bygger på indsatsen fra 300 frivillige, som lægger en stor del af deres fritid i at få forestillingerne op at stå til publikums fornøjelse. De frivillige bliver stillet overfor spændende og udfordrende opgaver, får udvidet deres netværk med skønne mennesker og får sjove oplevelser oveni. For mange er det en hel livsstil, og der gemmer sig venner for livet derude under bøgetræerne.

Vi er opdelt i grupper med hver deres gruppeleder, hvor alt flettes til enhelhed af en koordinator, som sørger for at den sceniske og den praktiske del af festspillet taler samme sprog.

Den kreative del varetages af et team med en professionel instruktør i samarbejde med scenograf, koreograf, kapelmester og lyd- og lysdesigner. Bag det hele står en bestyrelse, der ser til at givne rammer overholdes og nødvendige tilladelser er i hus.

Der betales ikke kontingent for at være med i Festspillet. Deltagelse er ulønnet, men kræver engagement og ansvarsbevisthed. Vi honorerer med fribilletter, fester o.a. Alle får et deltagerbevis, der for nogle kan være et givtigt tillæg til CV’et.

Du er altid velkommen til at maile til festspillet, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Vilhelmsborg Festspil
Gjellerupvej 89
8230 Åbyhøj
vilhelmsborgfestspil@hotmail.com
21690213

 

Vil du vide mere om Vilhelmsborg Festspils historie, så klik her

 

http://musicalforum.dk/