Bygge, Male og El gruppen
Forestillingens kulisser starter som streger på et papir og en model i miniformat.
I januar begynder byggegruppen at bygge kulissens elementer i en indendørs hal, der ligger mellem Mårslet og Vilhelmsborg. Der er 1-2 ugentlige arbejdsdage, hvor man kan komme og give en hjælpende hånd. Efter sidste forestilling begynder nedtagning af kulisser, så byggegruppen 'er på tæerne' hele året.
Malergruppen går igang, så snart modulerne er klar til at blive forvandlet fra træ til færdig kulisse, og hen mod sommeren bliver scenegulvet og kulisserne sat op i Vilhelmsborg Park og arbejdet bliver mere intenst.
El-gruppen starter ca. midt i juli med at ’sætte strøm’ til pladsen, så der er mulighed for både at høre og se alle herlighederne på de dejlige sommeraftener. Arbejdstid og frekvens bliver aftalt med gruppelederen. El-gruppen fortsætter med opsyn under spilleperioden og hjælper med nedtagning efter sidste forestilling.